Lokalopgøret mod Outlaws

Outlaws stod på menuen, og aftenens kamp var en vi alle havde set frem til og bare ville vinde. Vi kom super godt fra start, med en føring efter 41 sekunder, på et mål af kampens helt store spiller Cecilia Dinardo.

 

Derefter spillede begge hold meget lige, og Outlaws var på et tidspunkt i kampen også foran med 2-1, men vi udlignede heldigvis hurtigt.

Anden periode var meget tam fra begge hold, og dermed var der stadig spænding i opgøret helt frem til 3 periode.

3 periode starter og denne periode var helt klart vores. Vi har det meste af spillet, samt en masse store målchancer, men Anne Brun i Outlaws buret stod en fremragende kamp for Outlaws. Til sidst i kampen fik vi endelig hul på bylden, og fik en velfortjent sejr på 6-3.

Denne sejr var en god en af slagsen, da vi trods lidt modgang den seneste tid, viste at vi står sammen og kæmper som et hold, og viste dermed også at vi som hold ikke sådan er til at vælte.

Caroline Toldbod Christoffersen