Fredag
Fredag aften var mødetid sat til kl. 18.00 i Billund. Alle mødt op til tiden, glade og smilende. Afgang kl. 20.35, med kurs mod Alicante lufthavn. En kedeligt men desværre uomgåelig forsinkelse på cirka en halv time i Billund lufthavn, slog os ikke ud af kurs, men trængslen til at kun ne sove i en ordentlig seng svulmede op i de fleste af os. Omkring midnat landede det tæt-fyldte Boieng-fly, hvor vi derefter fik udleveret baggage forholdsvis hurtigt, og vi havde herefter cirka 45 minutters transport til hotellet at se frem til. Ankomst til hotellet ca. kl. 01.15. Et kort infomøde vdr. den kommende dags program samt opdeling af værelserne. De fleste var sultne efter en lang flyvetur, og der sørgede coach Thorkild for, at der blev arrangeret en meget speciel omgang natmad – fornemt, der kl. 01.30. Derefter var det endelig tid til at vi kunne finde os til rette i hotelssengene på det firstjernede Palm Beach Hotel.

Lørdag
Morgenmad kl. 08.00, med stor engelsk morgenbord, med bl.a. æg, pølser, bacon, osv. – det er noget vi danskere kan lide. Herefter var der god til at pakke sine sager, og så var der ellers afgang mod hallen kl. 10. Den første kamp spilledes kl. 11.00, og var i mod Spaniens U19 hold.
Mellem hotel og sportshal var der cirka 15 minutter i bus, og buschaufføren kørte mellem hotel og hal i pendulfart.
Vi havde på forhånd en anelse om, at det ville blive en forholdsvis let vunden kamp, og som spået blev kampen aldrig tæt. Kampen endte med cifrene 15-2, og man kan ikke komme uden om at det var os som var boldførende. Tempoet i kampen var dog ikke på et niveau der var noget at råbe hurra for, det var meget svingende, og i mange perioder af kampen meget rodet. Spanien forsøgte ved bolderobring at slå hurtige kontra, og det lykkedes dem også 2 gange at nette. 2 mål som man næsten ikke kan undgå, men på den anden side ville det være et mål frem i tiden, at eliminere disse billige chancer for modstanderen. Mange af de mål der blev scoret i denne kamp blev sat ind efter perioder med total dansk dominans. Dommerne tillod det meste, og der blev gået til stålet igennem hele kampen. Igennem kampen uddelte dommerne et par 2 minutters udvisninger, for Danmarks vedkommende fik vi 3 styks, og det var alle nogle mærkelige kendelser. De fleste af os synes at måden dommerne dømte på, var mærkelig, men det var der ikke noget at gøre noget ved… Vi skulle have de samme dommere til de andre kampe, så det var med at vænne sig til den måde de dømte på. På trods af det store nederlag for Spanien, var de utroligt gode tabere, de jublede og tog situationen positivt hele vejen i gennem.
Efter kampen var der afgang tilbage til hotellet, hvor frokosten stod klar. Derefter var der kort briefing om resten af dagens forløb. Der var en lang pause før dagens anden kamp skulle spilles, som var planlagt til kampstart 21.30. Den lange pause brugte mange på at hvile på hotelværelserne, mens andre valgte at tage en rask gåtur rund i centrum af Benidorm, og det var der også god grund til, for vejret var bestemt godt. Lufttemperaturen lå på mellem 15 og 20 grader, og i solen var det rigtig rart.
Aftensmad på hotellet 19.30, hvorefter der var fokus på den kommende kamp.
Det var klart at vores niveau tempomæssigt skulle skrues en tand op i mod deres herre-landshold, og det udspejledes også allerede i opvarmningen, hvor alle virkede en tand mere klar, end den tidlige kamp.
Coach Thorkild havde forventet at vi skulle sidde på bolden i størstedelen af tiden, og det skete da også delvist. Spanien var et meget svært hold at spille overfor, de stod meget kompakt på alle pladser, og de var hurtige til at presse os når vi modtog bolden. Desuden var deres forwards meget gode til at ligge pres på vores backs, så vi skulle holde hovedet koldt, hvis vi skulle have et rigtigt opspil til at fungere. Der var mange episoder, hvor vi følte os overset af dommerne, idet at vi fik mange slag på stav, samt ukorrekte skub, uden at dommerne gav nogle kendelser. Det gav meget fustration på bænken, og på banen, hvor der kun i få perioder blev spillet rigtig flot floorball. Det var en mærkelig omgang indianer-bold, hvor vi fik spillet bolden halv op i Spaniens zone, hvorefter vi ikke formåede at komme helt i hjørnet, eller komme til afslutning, i stedet blev det til en spansk bold-erobring, som gjorde at det kom mange kontrastød fra Spanien af. Spanien var ikke de skarpeste offensivt, og de gange de formåede at score, var det på uopmærksomhed og personlige fejl i forsvaret.
Vi havde mange kæmpechancer, hvor der blot manglede den allersidste fight, for at det ville ende med mål.
Trods dansk dominans, formåede Spanien at holde os fra at score mere end 6 gange, og cifrene var 6-4 med cirka 8 minutter igen, og Thorkild tog en timeout for at forklare lidt om hvordan kampen skulle forløbe de sidste minutter. Hans primære mål var at holde Spanien ude af vor zone. Dette budskab blev dog ikke omsat til virkelighed, da Spanien efter kort til formåede at nette efter en omgang klumpspil i slottet. Herefter fik Spanien blod på tanden, og vi vidste at der skulle en opsejling til at holde Spanien fra at komme ind i kampen igen. På trods af Thorkilds ordre om at holde tæt bag i, formåede Spanien at nette igen, med få minutter igen, og derved cifrene 6-6, som også blev kampens resultat.
Set fra danske øjne var det en kamp som skulle være afgjort med 10 minutter igen. En ærgerlig uafgjort kamp, hvor boldbesiddelsen var klart på vores side.
Klokken var rundet midnat da kampen var slut, og herefter var det retur til hotellet, hvor det var på hovedet i seng, da næste kamp allerede var 9.30 næste dag.

Søndag
Kamp igen mod Spaniens U19 hold, og vi havde set hvad de havde at byde på, og selvfølgelig formåede vi ikke at holde fokus i mange perioder af kampen. Vi spildte mange kræfter på at fokusere på at dommerne fløjtede nogle særdeles mærkelige kendelser. Det resulterede i at Spanien var med det meste af kampen. Kampens cifre blev 7-4, og det afspejler, hvor dårligt det kan gå, selv med den store niveauforskel der er mellem Spanien og os. Spanien formåede ligesom de forgående kampe at score på sløsen og uopmærksomhed i forsvaret, og vi var utrolig uskarpe, og scorede kun på 1 ud af 10 afslutninger.
Thorkild forsøgte at få os til at fokusere på vores opspil, og få os ind i et flow, så vi kunne udnytte vores talent til at få bolden ekspederet hurtigt rundt. Dette blev dog aldrig helt tilfældet, da der var mange tabte bolde midt på banen, som gjorde spillet meget åbent, og ikke slet ikke flydende, som vi godt kan lide at spille det.
Så kampen blev en kedelig affærde set fra danske øjne, hvor vi aldrig helt fik det spil i gang, som vi prøver at arbejde os frem i mod til VM i maj.
Thorkild havde god grund til at skælde ud over vores præstation i den andensidste kamp. Det lave niveau i kampen skulle vi prøve at lægge bag os, og tage med i baggagen, hvordan vi bedst muligt fik spillet til at flyde i den næste kamp.
Den sidste kamp udformede sig langt bedre end den forgående, og første periode endte 4-0 i vores favør, bestemt en periode vi kunne være stolte af. Og lige så godt som det gik i første periode, lige så dårligt gik det i anden. Det glippede 4 gange i forsvaret, hvor de spanske kæmper var hurtige til at straffe os, og vi havde mistet tempo og fokus, som gjorde at Spanien kom tilbage i kampen med 4 kedelige kasser, i mod en dansk kasse i perioden. Efter 2. periodes afslutningen, stod der 5-4 til os på måltavlen. Det var stort set samme situation som den forrige kamp mod deres herrehold, og det var tid til en optrapning.
Vi holdt tæt i forsvaret, og sørgede for at holde Spanien for store chancer, og derved holdt vi resultatet, og det var kun et spørgsmål om tid, før at Spanien lavede pressede så højt, at vi havde mulighed for at komme hurtigt den anden vej, og det var også på den vis, at vi kunne score til 6-4, og derved stort set lukke kampen.
En god slutning på en hårdpresset weekend med 4 kampe, hvor vi kan være stolte af specielt den første periode af den sidste kamp. Og som coach Thorkild fremhæver, vil der i de sidste forberedelser før VM blive sat fokus på forbedring af bl.a. opspil, markeringer, mv.
Søndag aften var der nogle få der havde interesse for at se noget af det meget omtalte arrangement Super Bowl, mens andre valgte få ordentlig nats søvn.

Mandag
Det var blevet tid til at pakke stavene, og drage tilbage til kolde Danmark. De fleste glædede sig til at komme hjem, mens andre gerne ville have blevet i dejlige Spanien. Ude af værelserne kl. 12, og derefter den sidste omgang spisning på hotellet, derefter var det tid til den sidste bustur. Afgang fra Alicante 16.35 i mod Billund Lufthavn. Uvejret i Danmark mandag aften gjorde at vi blev nødt til at tage en mindre omdirigeret rute. Så vi var cirka en halv time længere i luften, og de fleste sad fastklæbet fast til flysædet under den tumulte landing i stiv kuling.
Herefter var det blot udlevering af baggage, og ellers var det tak for denne gang. Slut på en spændende forlænget weekend der stod i floorballens tegn.

/ Jens Grønhøj Stigaard