Dameholdet i træningskamp mod Aab

Lørdag d. 29. august spillede dameholdet første træningskamp i denne sæson. Kampen stod mod Aab og endte 9-3 i vores favør.

Dameholdet har desværre den seneste tid været plaget af en del skader, og da der yderligere var et par stykker på arbejde, stillede vi til kamp med 2 målmænd og blot 8 udespillere. Her i blandt var debutanterne Cecilia Garibaldi, Anne Brun og Karen Vester samt Caroline Kristoffersen, lånt ud fra u-15.
Aab stillede med 9 udespillere og en ny målmand i form af en gammel kending. Nemlig tidligere landsholdsmålmand Sara Lund - ikke en helt ubetydelig faktor for Aab holdet, skulle det vise sig.

Kampen bølgede i perioder lidt frem og tilbage, men var generelt præget af rigtig godt spil fra os - og med os som de spilstyrende. Det var tydeligt at se, at de ting, vi har øvet på træningerne i høj grad sad der - og ellers fik vi 'rettet ind' i løbet af kampen. Vi havde mange gode chancer kampen igennem, men Sara Lund i Aab målet hev den ene flotte redning på den anden frem. Aab levede ellers på kontrachancer og det var også dem, de lavede mål på foruden et straffeslag. Vi spillede i øvrigt effektiv spilletid, som er indført i dameligaen i år, og det trak faktisk ikke tempoet ud af kampen, som det ellers har været frygtet af mange.

Træningskampen var som sagt første reelle kamp i år og det var godt at komme igang. Til tider måtte vi få spillere, der var, kæmpe ekstra, fordi én blev skadet, en anden skulle på toiletbesøg og en tredje klare amning af baby midt under kampen - men det lykkedes nu meget godt at holde styr tropperne endda.. ;)

Efter kampen blev Caroline fremhævet af træner Krælle. Hun kæmpede en rigtig flot kamp på nogle gange lidt svære vilkår med nye medspillere, andre spilsystemer og større (fysisk) modspillere, end hun er vant til. Men hun klarede det godt, og der er ingen tvivl om, at Caroline har talentet til at være med på dameholdet langt ind i fremtiden. For nuværende bliver det vist til en træning med os en gang om ugen.. :)

Herunder kan du se "point-slugerne":

Stinne          3 + 1
Gitte             3 + 0
Karen           2 + 2
Mette            1 + 0
Caroline       0 + 1
Sørig            0 + 1
Garibaldi      0 + 1
Jasmin         0 + 1



På dameholdets vegne
/Mette