|
Bulldogs stærkt repræsenteret på det danske kvindelandshold |
|
Det danske kvindelandshold skal som forberedelse til VM i december spille en træningsturnering i Polen i den internationale weekend i september. Turneringen Polish Cup løber over 4 dage og starter torsdag den 10. september.
Til denne turnering er hele 9 Bulldogsspillere udtaget:
Anne Bruun Carina Kaarsberg Mette Faurholt Camilla Bak Helle Grønbech Malene Falster Cecilia Garibaldi Cecilia Di Nardo Stinne Jørgensen
Her er der set bort fra Camilla Sørig og Karen Vester, som har meldt afbud af personlige årsager.
Under Polish Cup spiller landsholdet mod Holland, Norge, Letland og Schweiz i de indledende kampe. Da det i går blev endeligt, at vi - Bulldogs - møder det lettiske mesterhold Rubene i sidste indledende kamp i Europa Cuppen - og siden Rubene nærmest er det lettiske landshold, er der ingen tvivl om, at vi landsholdsspillere skal "se dem an" til Polish Cup. Det er en god mulighed for at være ekstra forberedte til Europa Cuppen, for det bliver helt sikkert en svær kamp, som kampene mod IKSU og SC Classic bliver.
|
|