|
Lørdag d. 24. oktober kl. 11.00-15.00 afvikles første GIRL ZONE i den nordvestlige del af Danmark! Arrangementet holdes i Frederikshavn i samarbejde med Bulldogs FC, hvor det bl.a. er nogle af klubbens damespillere (også damelandsholdsspillere), der er trænere, dommere mv..
GIRL ZONE er for alle piger i alderen 10-16 år. Det er et anderledes stævne med god musik, fede præmier og spil på kryds og tværs. Meningen er at pigerne skal hygge sig og lære andre floorball-piger at kende. Derfor behøver man som klub heller ikke stille med et helt hold - om klubben sender 1, 2 eller 15 piger afsted er ligegyldigt. Alle pigerne træner og spiller sammen til GIRL ZONE. Og pigerne må meget gerne tage veninder, der ikke spiller floorball med - der er plads til alle. Formålet med GIRL ZONE er at tiltrække nye spillere til sporten og fastholde de eksisterende piger - også dem der til daglig spiller på drengehold. Klubberne opfordres derfor også til at holde en åben (pige)træning i ugen efter GIRL ZONE, så de nye piger/veninder, der har været med på GIRL ZONE, tilbydes en plads rundt om i klubberne. GIRL ZONE er et initiativ under Dameudvalget i DAFU. Vi håber mange har lyst til at være med - og at pigerne og deres veninder får en sjov dag med floorball. Skriv eller ring gerne med spørgsmål. Tilmelding senest 21. oktober til undertegnede. Med venlig hilsen Mette Faurholt Formand for Dameudvalget, spiller på Bulldogs Dame Liga samt damelandsholdsspiller Mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Tlf: 26366283
|
|