Sejr i første semifinale

Bulldogs ligadamer kørte en 8-0 sejr hjem i første semifinale på udebane mod Århus FS igår mandag d. 5. april.

Sejren blev nok større end de fleste af spillerne havde forventet inden kampen, da Århus - trods sikre sejre til os i grundspillet - altid kæmper bravt, presser, spiller hurtigt kontraspil, er fysisk stærke og dækker deres modstander tæt. Det spillede vi "udenom" i gårsdagens kamp.

Fra start er det os, der sidder på spillet og sætter tempo, selvom Århus også gør sit til at præge kampen. I første periode får vi dog ikke timet vores afslutninger og skyder for det meste lige i benene på Århus-spillerne. Perioden ender 1-0 til os. I anden periode dominerer vi stadig, får vi "hul" på bylden og scorer tre gange. Sidste fire mål bliver scoret i tredje periode, det ene i undertal. Vi bliver specielt i tredje periode ramt af et par udvisninger, men Århus kommer ikke til de store chancer i overtalsspillet og den "sikre" sejr i første semifinale er en kendsgerning!

Sejren blev grundlagt på rigtig stærkt forsvarsspil, flotte spilvendinger, hurtigt og bevægeligt angrebsspil. Noget af det bedste vi har spillet i sæsonen indtil videre, så det tegner godt før næste semifinale, som spilles i Hundehuset på lørdag d. 10. april kl. 16.00.


Pointtagere i første semifinale:
Gitte   3+0
Dinardo   2+0
Karen   1+1
Malene   1+1
Sørig   1+0
Helle   0+3
Nanna   0+1
Jasmin   0+1