|
I den forgangne weekend afholdt vi i Bulldogs igen det store ungdoms-landsstævne og endnu engang med stor succes! Stort set alt klappede som det skulle og der er efterfølgende indløbet roser fra rigtig mange af de deltagende foreninger.
At afholde et så stort arrangement kan naturligvis ikke lade sig gøre uden den fantastiske kreds af frivillige hjælpere vi altid kan trække på i vores klub. Derfor vil vi i bestyrelsen gerne sige:
Tusind tak til alle! Uden Jer kunne det simpelthen ikke lade sig gøre!
Vi i bestyrelsen håber at alle Jer der hjalp hen over weekenden også har haft lidt tid til at nyde hvor meget vores ”unger” elsker at deltage i landsstævnet. Ligeledes håber vi at I alle kan finde tid til et brag af en hjælperfest lørdag d. 22 maj (pinselørdag) i FFK-centret. Nærmere information vil blive sendt til Jer alle pr. mail eller sms i denne uge.
Sportsligt forløb landsstævnet også rigtig godt for Bulldogs. Vi havde hold med i alle rækker, fra de små U7 og op til U17 som spillede landsstævnet selvom man også var kvalificeret til DM-finale lørdag eftermiddag. Det var en fornøjelse at se alle de små og ldit større Bulldog'er i aktion og alle holdene gjorde det SÅ flot, hvilket også resulterede i både finalepladser og pokaler (samtlige resultater fra landsstævnet kan ses på landsstævnets hjemmeside). Vi vil ikke fremhæve nogen hold frem for andre, men blot konstantere at vi er meget stolte af Jer allesammen og vi glæder os til at se Jer spille igen i næste sæson...
Mange hilsner fra en stolt bestyrelse i Bulldogs. |