Fiskemesterskab

Som noget helt nyt kan vi nu invitere til det første officielle klub-mesterskab i fiskeri …

Lørdag d. 3. juli inviterer vi alle medlemmer med familie og venner til at deltage i mesterskabet, som bliver afholdt i Fiskepark Nord kl. 12.00 – 16.00. Her vil der være mulighed for at vinde fine præmier, samt for en dag i hyggeligt selskab med andre ”hundehoveder”. Bulldogs giver pølser m. tilbehør og derudover kan købes øl og sodavand til fordelagtige priser. Fiske-udstyr skal selv medbringes.

 Der vil være præmier til følgende fangster:

  • Mindste fisk (trøstepræmie…)
  • Hurtigst fangede fisk
  • Største fangede fisk – juniorer (fiskere fra 0 – 15 år)
  • Største fangede fisk – damer
  • Største fangede fisk – herrer
  • Flest fangede fisk

Herudover slutter vi selvfølgelig af med at overrække en vandrepokal til Bulldogs’ første officielle fiskemester – og det er selvfølgelig den som har fanget dagens største fisk…

Prisen for at deltage er 75 kr. pr. person som betales på dagen. Pga. planlægning bedes I tilmelde Jer på sms på tlf.nr. 26 74 87 91 senest onsdag d. 30. juni. Vi glæder os til at se Jer til en hyggelig dag…

Hilsen ”Event-udvalget”