Pigerne vandt i Tyskland...

Efter 4 sejre på 4 dage til Euro Floorball Cup kvalifikationen, stod den i dag på "finale-kamp" mod norske IBK Tunet, som på forhånd var tippet til at være de stærkeste modstandere i turneringen - og kravet til dagens kamp var da også en sejr, da alt andet ville betyde at Tunet gik videre til hovedturneringen. Det hårde program havde sat sine spor på vores piger, som døjede med skader og træthed og det var med spænding man så frem mod kampen.
Men de er nu seje de tøser - efter 1. periode stod der 3-0 til os, efter anden periode 4 - 0 og det hele endte med en flot sejr til Bulldogs på 5 - 2. Dermed er pigerne nu klar til Euro Floorball Cup som spilles i Letland til oktober :o)
Herfra skal lyde et stort tillykke til pigerne med den flotte indsats i Tyskland - vi glæder os til at følge Jer i Letland også :o)